MgO-plader kan blive til en milliardregning

1. september 2015

Konsekvenserne af brugen af de tidligere ellers så populære MgO-plader begynder nu for alvor at vise sig, hvor sager om fugtskader popper op i forskellige medier.

Fagbladet Ingeniøren går så vidt som at kalde det for årtiers værste byggeskandale med baggrund i de enorme skadesomkostninger, det samlet løber op i.

Problemet med de magnesiumholdige vindspærreplader - MgO-plader - er, at de opsuger fugt fra luften, så det i perioder ligefrem løber ned af dem og trækker salte ud af pladerne. Det kan så igen medføre skimmelvækst, trænedbrydning, misfarvninger og korrosion på metaldele - eksempelvis skruer, beslag og stålskelet - når vandet opfugter bagvedliggende konstruktioner.

Det var med baggrund i disse erfaringer, at Byg-Erfa tilbage i maj i år helt frarådede brugen af MgO-pladerne.

Ifølge Ingeniøren er der endnu ikke overblik over det samlede skadesomfang - hvilket hænger sammen med pladernes popularitet - men umiddelbart tegner det til, at der bliver tale om en større byggeskandale.

Fra 2010-2014 blev der i perioder solgt op mod 100.000 kvadratmeter om måneden af MgO-pladerne, hvilket taler sit eget sprog.

Dertil kommer,at Byggeskadefonden mener, at det er en mangel, når byggerier er opført med MgO-plader. Baggrunden for Byggeskadefondens foreløbige holdning skyldes, at man mener, at i den typiske byggesag har bygherren eller bygherrens rådgiver projekteret med et andet materiale, men så har entreprenøren budt ind med MgO-pladerne i stedet, typisk fordi de var billigere. Ifølge de bekendtgørelser som Byggeskadefonden arbejder med, skal entreprenøren bruge materialer, hvis egenskaber er kendte, og MgO-pladerne er testet for deres brandisolerende evner, men ikke for deres evner til at modstå fugt. Og det er der, problemet er ifølge Byggeskadefonden.

Derudover er problemet, at når Byggeskadefonden mener, at det er en mangel, når MgO-plader har været anvendt, så kan bygherren gøre tilbagehold hos entreprenøren i midlerne for det allerede udførte arbejde.

Dog skal det samtidig understreges, at bygherren kan ende med en kæmperegning, hvis de ikke får medhold i, at det er mangler. For så har bygherren misligholdt kontrakten med entreprenøren, og så kan bygherren gøres erstatningsansvarlig,

Kooperationen vil nøje følge sagens udvikling og holde vore medlemmer løbende orienteret.

Yderligere oplysninger hos Lars Tolstrup, lt@kooperationen.dk