Kravene til tidsfristforlængelse

16. marts 2017

FAQ: I forbindelse med en større entreprise har vi fremsat krav om tidsfristforlængelse. Bygherren har imidlertid så meddelt os, at det er os som entreprenør, der har bevisbyrden for, at vi har krav på tidsfristforlængelse. Er det korrekt?

SVAR: Det er korrekt, at det er entreprenøren, der har bevisbyrden for, at han har krav på tidsfristforlængelse. Kravene til bevisets styrke i AB92 § 24 er relativt strenge. Bestemmelsen siger nemlig, at entreprenøren er underlagt en reklamationspligt ved forsinkelser, og hvis denne pligt ikke iagtages kan det – udover bevismæssige konsekvenser – få retsfortabende konsekvenser.

Dog er beviskravene lempet i nyere voldgiftspraksis – især i sager, hvor bygherren ikke har haft ”orden i sagerne” i forhold til kvaliteten af projektet, tidsplanlægningen, administration af byggesagen m.v.

Et godt eksempel er Codanhus-sagen, et byggeri i København. Aflevering var forsinket med fire måneder. Bygherren var af den opfattelse, at det skyldtes entreprenørens organisatoriske, koordinerende og styringsmæssige problemer.

Entreprenøren mente derimod, at forsinkelsen primært skyldtes, at der under entreprisen var udstedt 1.100 (!) såkaldte afvigerrapporter, hvoraf nogle indeholdt projektændringer.

Voldgiftsretten kom frem til, at ”alene efter karakteren og omfanget af de projektmangler, der har nødvendiggjort afvigerapporterne, finder voldgiftsretten det tilstrækkeligt sandsynligt, at aflevering ikke har kunnet finde sted på det kontraktuelle afleveringstidspunkt som følge af disse projektmangler”.

Altså var det ikke nødvendigt for entreprenøren at komme med yderligere dokumentation eller beviser. Så de fem mio. kr. bygherren havde opkrævet i dagbod, måtte han returnere til entreprenøren.

Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.