Kooperationen rådgiver socialøkonomiske partnerskaber

24. maj 2017

Skæve partnerskaber giver Fuglekvarteret vinger

Fem socialøkonomiske partnerskaber er indtil videre resultatet af Københavns Kommunes indsats for at skabe en socialøkonomisk vækstzone i en bydel i Københavns Nordvestkvarter. Kommunen har hyret Kooperationen som rådgiver for de nystartede virksomheder.

En rockerborg på Svanevej, en moské på Vibevej og den gamle socialøkonomiske virksomhed Hans Knudsen Instituttet på Glentevej. Mangfoldigheden er stor i Fuglekvarteret, der kiler sig ned mellem indfaldsvejene Borups Allé og Frederikssundsvej i det nordvestlige København. Kvarteret rummer på mindre end én km2 syv skoler og en sammensat gruppe af beboere, virksomheder og offentlige institutioner spredt ud over etageejendomme og gamle fabriksbygninger på andre bevingede vejnavne.

Københavns Kommune iværksatte i 2013 en større områdefornyelse af kvarteret. En bred indsats, der skulle løfte kvarteret fysisk, socialt og kulturelt. Om et år trækker kommunen sig ud af kvarteret igen, og så skulle det gerne være fuldt flyvefærdigt.
En del af indsatsen handler om at omdanne Fuglekvarteret til en socialøkonomisk vækstzone, hvor små virksomheder er fælles om at løfte kvarteret. Til den opgave har kommunen ansat Iben Nova Rask, som i to år har travet Fuglekvarteret tyndt og ageret Kirsten Giftekniv i et forsøg på at etablere partnerskaber mellem sociale aktører, lokale erhvervsdrivende og kvarterets beboere.

“Fuglekvarteret har været et lidt introvert kvarter uden foreningsliv eller mødesteder, så vi satte os som mål at støtte kvarteret i deres sociale relationer. Hvor er der allerede ressourcer, og lad os så samarbejde med dem og gøre dem stærkere sammen. Forankret i kvarteret og til gavn for området,” forklarer Iben Nova Rask.

Højbede og bedre naboskab

Indsatsen har på nuværende tidspunkt beriget Fuglekvarteret med fem partnerskaber. Flere af dem er endda ganske særegne. Eksempelvis partnerskabet TagTomat og Håndlangerne, der er et samarbejde mellem urban gardening-firmaet TagTomat og et herberg drevet af Kirkens Korshær.
Herberget er en indhegnet gul murstensejendom fra 1960, der tilbyder hjemløse et sted at sove for en kortere eller længere periode. På den anden side af Nattergalevej ligger 355 lejligheder i den fondsdrevne beboerforening Vibehus. Foreningen har barrikaderet sig bag høje skraldeskure, pigtråd og et hold beboere, som tidligere skiftedes til at holde gæster fra herberget væk.

Situationen var hverken god for herbergets brugere, naboerne eller naboskabet. Da herberget samtidig ønskede at skabe nye aktiviteter for beboerne, søgte Kirkens Korshær sidste forår midler fra en bydelspulje til at etablere en have uden for herberget. TagTomat blev inviteret med som samarbejdspartner, og i slutningen af april kunne interesserede brugere fra herberget så tænde havefræseren sammen med gartnerne fra TagTomat. Der blev bygget højbede og træmøbler, sået og plantet, og kort tid efter begyndte det hele at spire. Også ud over havens indhegning. Herbergets egen grund var nu blevet attraktiv for brugerne, og for dem, der kunne lide en tår over tørsten, kunne det foregå i herbergets egen have. Og dermed blev den dårlige atmosfære udskiftet med kolonihavestemning.

Fra haveprojekt til virksomhed

Efter succesen med haven valgte herberget at etablere Håndlangerne som et arbejdsfællesskab for interesserede brugere af huset. Håndlangerne søgte senere på året penge fra Områdefornyelsen til et juletræssalg på en tom del af grunden hos genbosvirksomheden Novozymes. De hjemløse Håndlangere stod for salget, og mange af kunderne var naboer fra Vibehus, fortæller Iben Nova Rask.

“Rollefordelingen var pludselig vendt om, fordi de hjemløse fra gadebilledet havde fået et ansvar, og nu var de blevet nogen, der bragte juletræer hjem i folks stuer. Og det er jo en ganske anden rolle. Så var det pludselig dem, der gjorde noget for os,” forklarer hun.
Hvis alt flasker sig sælger Håndlangerne juletræer igen i år. Inden december har TagTomat og Håndlangerne dog planer om at etablere et reelt partnerskab. Et forpligtende samarbejde om at drive et antal gårdhaver, uderum og fællesarealer i Fuglekvarteret, hvor TagTomat står for den faglige del af driften, og Håndlangerne leverer arbejdskraft til de mere simple opgaver.

TagTomat blev startet af 35-årige Mads Boserup Lauritsen for tre år siden. Han er egentlig arkitekt, men da nogle tomater på et skraldeskur i hans baggård viste sig at kunne blive til mere end en hobby, sagde han sit job op og lagde alle sine kræfter i tomaterne. I dag er det en velfungerende virksomhed med mange ansatte og et bredt repertoire af produkter og ydelser, der relaterer sig til grønne fællesskaber og urban gardening.
TagTomat samarbejder med socialøkonomiske virksomheder om eksempelvis fremstillingen af små papæsker med blomsterfrø og plantekasser til køkkenet. Og virksomheden har allerede flere samarbejder med andre aktører i Fuglekvarteret, så partnerskabet med Håndlangerne er på ingen måde nyt territorium. Mads Boserup Lauritsen beskriver projektet som et idealistisk partnerskab.

“Det kommer fra maven. Jeg ved, det er rigtigt. Nu tester vi det af, og hvis ikke det virker, lukker vi projektet. Det her er ikke CSR, det er en del af vores DNA. Jeg er ud af foreningsdanmark, og TagTomat er formet af nogle af de kerneværdier, der findes overalt i vores samfundsmodel,” forklarer han.

En drøm om 40 baggårde

Der er meget at tage stilling til, når hjemløse skal organiseres i en selskabsform. Og endnu mere når den skal forenes med en anden virksomhed. For tiden hjælper Kooperationen derfor de to partnere med at strikke en egentlig aftale sammen og bidrager også til selve forretningsudviklingen.

Mads Boserup Lauritsen, leder af firmaet TagTomat

På nuværende tidspunkt har partnerskabet ingen underskrevne kontrakter i Fuglekvarteret. Der er dog kontakt til flere interesserede kunder og en meget konkret dialog med en stor andelsforening. Hvis det fører til en aftale og herefter flere, forestiller Mads Boserup Lauritsen sig, at Håndlangerne kunne udføre nogle småjobs som at fjerne cigaretskodder eller rive ting sammen.

“Vi kan påtage os en større opgave ved at udlicitere en del af det arbejde, som det ellers kan være svært at rekruttere folk til. Udover at det er fedt at give hjemløse en mulighed, er det også fedt at skabe rigtige arbejdspladser til dem. I stedet for at sælge Hus Forbi kan de ligeså godt udføre et rigtigt stykke arbejde,” forklarer Mads Boserup Lauritsen, der har en drøm om at drive 40 baggårde i hele København med hjælp fra sociale projekter i de enkelte bydele. Men det er vigtigt ikke at slå for stort et brød op, mener han.

“Mange projektskabere, der tager for stort et socialt ansvar, lukker, og det gavner jo ingen. Det her er en god model for at bidrage til det store samfundshjul, uden at vi tager for stort et åg på vores skuldre. Men det er ikke bare et projekt, for så dør det, når puljen slipper op.”

Den tankegang deler de hos Håndlangerne. Arbejdsfællesskabets projektleder hedder Signe Larsen, der indtil juni 2016 var afdelingsleder for herbergets natcafé, som tilbyder sovepladser til akutte hjemløse.

“Det er en spændende konstruktion med TagTomat som privat virksomhed. Vi tænker normalt i sociale eller pædagogiske projekter, men det her er ikke bare endnu et pædagogisk tiltag. Det er noget andet, og det har fungeret ret stærkt og betydet helt vildt meget for beboerne,” forklarer hun og fortsætter:

”Vi kunne godt have anlagt haven selv, men det at have TagTomat med hævede niveauet, og det var en enorm motivationsfaktor, at der kom nogen udefra med ekspertise. Beboerne har taget så meget ejerskab og passet på haven efterfølgende.”

Havearbejde og hjemløse rimer godt

Indtil partnerskabet begynder at få bestillinger i ordrebogen, øver de hjemløse arbejdsmænd sig på interne arbejdsopgaver i herberget. Der bliver malet, syet, gjort rent og luget i haven, men målet er at få nogen til at betale for arbejdet. For Håndlangerne er kun dækket ind økonomisk de næste tre år.

Signe Larsen, projektleder for arbejdsfællesskabet Håndlangerne

“Vi drømmer om at lave maleropgaver ude af huset, for vi skal på en eller anden måde prøve at få det til at fungere, så vi kan bære os selv økonomisk på sigt. Forhåbentlig fortsætter partnerskabet med TagTomat, og der viser sig at være aftagere til ydelser, som vi skal sælge i denne sæson. Hvis ikke, må vi finde på en anden model. Men kombinationen af udendørs havearbejde og vores brugere er rigtig god,” forklarer Signe Larsen.

Ved siden af den økonomiske treårsplan og drømmene om at ekspandere har herberget også et brændende ønske om at forbedre naboskabet.

“Forholdet til naboerne går meget op og ned. Det var kritisk for et års tid siden, men nu har de set, at vi har handlet på nogle ting og gør noget for at forskønne området. Partnerskabet med TagTomat giver Håndlangerne en mulighed for at vise os frem i lokalområdet. Det skaber nogle nye dynamikker, og naboerne lærer os at kende, så det har en kæmpe værdi for os, at arbejdet foregår i kvarteret,” siger Signe Larsen.

Partnerskaber i Fuglekvarteret

Der er skabt 12 socialøkonomiske initiativer i løbet af Områdefornyelsen. Nogle arbejder selvstændigt, og så er der fem partnerskaber:

  • TagTomat og Håndlangerne: Grønne byprojekter med arbejdskraft fra Kirkens Korshærs herberg (Håndlangerne og TagTomat)

  • Bugging Denmark: Danmarks første insektfarm ligger i Fuglekvarteret. Og farmens tusindvis af fårekyllinger spiser næringsrig kaffegrums fra den lokale iværksættervirksomhed Beyond Coffee, som dyrker østershatte i økologisk kaffegrums fra cafeer (Bugging Denmark og Beyond Coffee)

  • Fest i Nordvest: Partnerskab mellem en højttalerproducent og en virksomhed, der arbejder med at formidle fritidsjob til udsatte unge om at skabe fester i Nordvest (Audiocase og FRAK)

  • Müslibar med insekter: Partnerskab om produktion en proteinbar med insekter (Dare to Eat og HKI)

  • Ukrudt: Partnerskab om grønne fritidsjob til Fuglekvarterets teenagere (Ukrudt og FRAK)

Skrevet af Anders Bruhn Kristensen.