Første, principielle MgO-sag afgjort

6. juli 2017

Voldgiftsretten har den 21. juni 2017 afgjort den første, principielle sag om placering af ansvaret for brug af MgO-vindspærreplader.

Sagsøger i sagen var en almen bygherre, der havde anlagt sag mod entreprenør og rådgivere med påstand om, at de skulle dække omkostningerne til udskiftning af pladerne og udbedring af de skader, pladerne havde forårsaget i den pågældende almene bebyggelse.

Voldgiftsretten slår i afgørelsen fast, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader.

Voldgiftsretten lægger nemlig til grund, at de egenskaber, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade.

Det fremgår endvidere af afgørelsen, at totalrådgiver til bygherren skal betale et beløb svarende til rådgiveraftalens ansvarsbegrænsning (et beløb, der svarer til knap halvdelen af det samlede krav) under henvisning til kvalitetssikringsbekendtgørelsens krav om anvendelse af gennemprøvede materialer.

I forhold til totalrådgiver lægger voldgiftsretten til grund, at rådgiver ikke handlede i strid med god rådgiverskik ved at lægge de modtagne produktoplysninger til grund uden selvstændig efterprøvelse, idet der ikke var anledning til at betvivle, at oplysningerne var rigtige

Imidlertid var det ansvarspådragende for rådgiver, at rådgiver godkendte anvendelsen af MgO pladerne uden at forelægge bygherre de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering. Det var i den forbindelse uden betydning, at rådgiveren ikke anså anvendelsen af det nye materiale for risikabel.

Voldgiftsretten henviste ved afgørelsen til de kvalitetssikringsregler, rådgiveren var forpligtet til at følge.

Det er bemærkelsesværdigt, at det er de særlige krav til kvalitetssikring, som betyder at rådgiver bliver ansvarlig for at bruge et nyt uprøvet materiale uden at orientere bygherren herom.

Entreprenøren frifindes, idet han ikke blot ved at bringe et andet materiale i forslag har påtaget sig et projekteringsansvar.

Retten lægger i den forbindelse til grund, at det var parternes fælles forståelse, at rådgiver som projekterende totalrådgiver skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-plader.

Retten finder, at entreprenøren ikke har pådraget sig et produktansvar, idet pladerne indgår som en del af en samlet bygningsdel, som entreprenøren har produceret. Derfor hæfter entreprenøren ikke for det produktansvar, der måtte påhvile producenten af pladerne eller tidligere salgsled.

Det skal dog understreges, at afgørelsen fra Voldgiftsretten ikke automatisk betyder, at udfaldet bliver det samme i alle de sager, der er anlagt, og som endnu ikke er afgjort.

De fremtidige afgørelser kan afhænge af afleveringstidspunkt, entrepriseform, sagens fakta m.v.

I forbindelse med MgO-sagen har Byggeskadefonden taget initiativ til udarbejdelse af vejledninger til byggeriets parter om, hvilke oplysninger om nye materialers og konstruktioners egenskaber, de bør kræve dokumenteret. Vejledningerne vil i første omgang dreje sig om at forebygge fugtskader i materialer og konstruktioner i klimaskærmen.

Du kan læse mere om disse vejledninger samt om MgO sagen på www.bsf.dk