Dokumentation for ekstraarbejde

1. marts 2017

FAQ: I forbindelse med en større entreprise er vi blevet bedt om at udføre diverse ekstraarbejder. Ekstraarbejderne skulle vi udføre i regning. Bygherren vil nu ikke give os fuld betaling, idet han siger at arbejdets omfang er udokumenteret, og at prisen er urimelig høj. Kan han det?

SVAR: Det er bygherren, som skal bevise, at prisen for udført regningsarbejde er urimelig. Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at entreprenøren slet ikke skal dokumentere udgifterne for det udførte ekstraarbejde. Som entreprenør er man forpligtet til at levere dokumentationsmaterialet i sådan et omfang, at bygherren kan konstatere, om regningen er rimelig.

Dette er fastslået i en kendelse, hvor voldgiftsretten udtalte: ”Selv om det i princippet påhviler (bygherren) at godtgøre, at det i regningen opgjorte antal timer, 935½, og den krævede betaling herfor ikke er rimelig, findes (bygherren) dog at have haft krav på fremlæggelse af et sådant regnskabsmateriale, at det på grundlag heraf kunne skønnes, om regningskravet var behørigt og passende opgjort”.

Men hvad nu, hvis entreprenøren ikke fremlægger dokumentation for arbejdets omfang? Er det så ensbetydende med, at entreprenøren ikke modtager betaling?

Nej det er det ikke,men voldgiftsretten er i sådanne tilfælde mere tilbøjelige til at nedsætte kravet skønsmæssigt, hvis bygherren fremsætter indsigelser mod prisen.

Ønsker bygherren at bevise, at det timetal, entreprenøren har opgjort, er for højt, kan det ske ved at afholde et syn og skøn om, hvorvidt de anvendte timer overstiger det rimelige. Skønsmandens skøn over det anvendte timetal er oftest behæftet med betydelig usikkerhed, og at det anslåede tal medfører ikke nødvendigvis, at den opkrævede pris er ubillig/åbenbar urimelig.

Det er blandt andet fastslået i en kendelse. Sagen angik en entreprise, hvor arbejdet skulle honoreres efter timeforbrug for montører, og tvisten drejede sig om, hvorvidt det anvendte timetal var for højt i forhold til det udførte arbejde. En skønserklæring fastslog, at det debiterede timetal på 5.000 timer oversteg et rimeligt timetal med ca. 1.000 timer.

Skønsmanden havde dog ikke taget hensyn til, at der var rejsetid, at det skønnede rimelige timetal var behæftet med betydelig usikkerhed, og at entreprenøren havde godtgjort, at manglende ledelse havde vanskeliggjort arbejdet. Voldgiftsretten udtalte, at:”Da det efter det således anførte ikke kan fastslås, at klagerens krav er åbenbart urimeligt, og der ikke er tilstrækkeligt grundlag for indklagedes modkrav, må klageren have medhold i påstanden om, at indklagede skal betale …”.

Ovenstående er ikke og kan ikke erstatte rådgivning. Kontakt vores konsulenter for konkret juridisk rådgivning.