Ændring af regler i tilbudsloven

13. oktober 2016

Der er ingen tvivl om, at det offentlige er en vigtig indkøber på bygge- og anlægsområdet. Derfor er det væsentligt, at der er gode rammer for at gennemføre udbud med rimelige vilkår for såvel de offentlige ordregivere som de virksomheder, der ønsker at byde på opgaverne.

Men med de planer om ændring af tilbudsloven – som erhvervs- og vækstministeren netop har luftet – er der lagt op til at begrænse udbyders mulighed for at indhente en håndfuld uformelt forhandlede underhåndsbud.

Med udbudsloven, der trådte i kraft i januar 2016, blev rammerne for udbud af de helt store offentlige bygge- og anlægsopgaver markant styrket til gavn for både virksomheder og de offentlige ordregivere. En betydelig del af de offentlige bygge- og anlægsopgaver reguleres dog under tilbudsloven, som er det regelsæt, der gælder for udbud af offentlige bygge- og anlægsopgaver under 38,9 mio. kr.

Regeringens forslag går ud på at udarbejde et nyt, mere enkelt regelsæt for indkøb af bygge- og anlægsopgaver under 38,9 mio. kr. Det skal gøre det mere synligt for alle bygge- og anlægsvirksomheder, når nye opgaver kommer i udbud, og derfor vil der i højere grad end i dag blive pligt til at annoncere opgaverne offentligt.

Med andre ord: Regeringen ønsker øget annoncering af bygge- og anlægsopgaver under 38,9 mio. kr. og dermed begrænsning af muligheden for indhentning af underhåndsbud. Men regeringen glemmer, at et stort problem for små og mellemstore byggevirksomheder er omkostninger ved at udregne tilbud. Så når der åbnes for, at de offentlige bygherrer kan indhente langt flere tilbud under tilbudsloven, bliver konsekvensen, at udgifterne til at udregne tilbud vil eksplodere, og dem er der kun én til at betale: Den bydende virksomhed.

Alle byggeriets organisationer er stærkt betænkelige ved regeringens planer, og planerne om en ændring af tilbudsloven vil blive fulgt tæt.