Øvrige tiltag

23. marts 2020

(opdateret den 21. april)

I det følgende kan du finde vejledninger om:

  • Opdateret! Kompensation for virksomhedernes faste udgifter.
  • Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger.
  • Forsamlingsforbud og byggepladser
  • Forbedret likviditet genne udskydelse af skat og moms
  • Tidsfrister i udbudsprocessen kan forlænges
  • Dagbodskrav  

Kompensation for virksomhedernes faste udgifter

Ordningen med kompensation for virksomheders faste omkostninger kan ansøges på virk.dk. Ordningen er ved politiske aftale den 18. april blevet udvidet og forlænget med en ekstra periode frem til og med den 8. juli 2020. Der kan endnu kun ansøges for den oprindelige periode fra 9. juni til og med 8. juli 2020.

Hvad dækker ordningen?

Ordningen dækker i to perioder (hhv. fra og med 9. marts til og med 8. juni 2020, og fra 9. juni til og med 8. juli 2020) en andel af en virksomheds faste omkostninger til fx afskrivninger, husleje, anden leje og leasing samt renteomkostninger.
Faste omkostninger er de omkostninger, en virksomhed skal afholde, selvom omsætningen falder i en periode.

Andelen af omkostninger der dækkes afhænger af nedgangen i virksomhedens omsætning:

  • Nedgang på 35-60 %: Kompensation 25 %
  • Nedgang på 60-80 %: Kompensation 50 %
  • Nedgang på 80-100 %: Kompensation 80 %
  • Hvis en virksomhed i en periode er uden omsætning som følge af et forbud mod at holde åbent, kan der gives kompensation for 100% af de faste omkostninger

 Corona Tabel Oversigt Over Faste Omkostninger 220 X 330

Hvem kan ansøge?

Virksomheder, der har faste omkostninger svarende til minimum 12.500 kr. for en tremåneders periode, og derudover;

  • forventer et fald i omsætningen på mindst 35 % i hele perioden, eller
  • i en periode har haft forbud mod at holde åbent og ikke har haft omsætning i hele denne periode.

Alle virksomheder med et dansk CVR-nummer - uanset branche, virksomhedsform mv. - kan søge om kompensation. Foreninger, fonde eller selvejende institutioner er også omfattet, hvis offentlig støtte til drift udgør mindre end 50 % af deres udgifter.

Hvordan søger man om kompensation?

For at kunne søge om kompensation, skal virksomheden have udarbejdet en erklæring fra en uafhængig godkendt revisor på, at omsætning og faste omkostninger er opgjort korrekt.
Ansøgere bør derfor kontakte og indgå aftale med en revisor i god tid, inden de tænker at indsende ansøgningen.
Ansøgningen om kompensation indsendes via virk.dk. Der skal ansøges særskilt for de to perioder.

Ansøgningen skal indeholde følgende informationer:

  • Forventet omsætning i perioden, der ansøges for
  • Omsætning for en tidligere periode
  • Faste omkostninger i de foregående tre måneder
  • Forventede faste omkostninger i perioden, der ansøges for
  • Virksomhedens navn, CVR-nr. og stiftelsesdato.

Mere viden

  • Find yderligere information om kompensationsordningen på virksomhedsguiden.dk.
  • Kontakt Erhvervsstyrelsens hotline på tlf. 72 20 00 34 (hverdage 08.30-16.00 / fredag 09.00-15.00).

Forhøjet ramme for statsgaranterede låneordninger

Forhøjet ramme til statsgaranterede låneordninger. Rammen for statsgaranterede låneordninger for store som for små og mellemstore virksomheder forhøjes. For store virksomheder hæves garantirammen til i alt 25 mia., mens der for små og mellemstore virksomheder afsættes en garantiramme på i alt 17,5 mia. kr. og en tilhørende tabsramme på ca. 5 mia. kr., hvilket vil facilitere udlån på op til i størrelsesordenen 25 mia. kr.

Offentlige indkøb skal understøtte virksomhederne. Det offentlige indkøb skal være med til at understøtte, at virksomhederne – og dermed lønmodtagerne – kommer godt igennem krisen. Aftalepartierne er enige om, at det vil gælde i staten, og regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner. Læs mere her.   

Forsamlingsforbud og byggepladser

Det private arbejdsmarked er ikke lukket ned. Og det er vigtigt, at der fortsat bliver arbejdet og bygget, så den danske økonomi holdes i gang.

Byggepladser er ikke offentlige, og derfor rammer forbuddet som udgangspunkt ikke byggepladserne. Statsministeren opfordrer dog til, at forbuddet også efterleves privat, og at vi også på arbejdspladserne "Holder sammen ved at holde afstand ". Dette gælder også på byggepladser.

For at mindske risikoen for yderligere spredning af smitte er det vigtigt at forsøge at efterleve 10-personers grænsen. Dette kan ske ved fx at holde pauser forskudt og indrette arbejdet, så der er mindst 2 meter mellem medarbejderne.

Dansk Byggeri har udarbejdet en vejledning om tiltag på byggepladsen mod Coronavirus. Vejledningen orienterer om generelle tiltag, kontormiljø, møder, kantine, arbejder indendørs, arbejder udendørs, omklædning og levering af byggepladser. I finder vejledningen her til inspiration.

Og så opfordrer vi til, at I finder gode kreative løsninger og forsøger at efterleve 10-personers grænsen hvor dette overhovedet er muligt. 

Presset på de danske virksomheders likviditet lettes 

Regeringen har sammen med et enigt Folketing den 17. marts 2020 vedtaget et lovforslag, som har til formål at lette presset på virksomhedernes likviditet.

Der er tale om følgende ændringer for virksomhederne:

  1. Betalingsfrist for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag forlænges for månederne april, maj og juni 2020 med 4 måneder.
  2. Betaling af B-skat for april og maj 2020 udskydes, så betalingen skal ske henholdsvis 22. juni 2020 og 21. december 2020.
  3. For de virksomheder der afregner moms månedligt udskydes fristen således, at fristen den 27.april 2020 udskydes til den 25. maj 2020.Fristen den 25. maj 2020 udskydes til den 25. juni 2020 og fristen den 25. juni 2020 udskydes til den 27. juli 2020.
  4. For de virksomheder der betaler moms kvartalsvis sammenlægges 1. og 2. kvartal således at dette skal betales 1.september 2020.
  5. Betales momsen halvårligt skal der først betales den 1.marts 2021 for 1. og 2. halvår 2020.

Skatteministeriet har oplyst følgende eksempler på hvad den nye lov betyder:

En lille virksomhed med en omsætning på 4 mio. kr. vil typisk have et momstilsvar på 700.000 kr. årligt. Med loven udskydes afregningen af cirka 350.000 kr. i moms i 6 måneder.

En mellemstor virksomhed med en omsætning på 40 mio.kr. vil typisk have et momstilsvar på 6 mio. kr. årligt. Med loven udskydes afregningen af cirka 1,5 mio. kr. I moms i 3 måneder. Du kan læse mere på www.skat.dk/corona

Tidsfrister i udbudsprocessen kan forlænges

Som konsekvens af COVID-19 udbruddet har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen netop udarbejdet et notat om forlængelse af tilbudsfrister i udbudsprocessen.

Det fremgår af notatet, at der for eksempel kan være tale om, at udbyder har medarbejdere i karantæne eller at de er sendt hjem i foreløbig to uger som følge af regeringens COVID-19 tiltag.

Dette kan betyde, at udbyders udbudsproces ikke kan overholde den oprindeligt fastsatte tidsplan for udbuddet.

Derudover kan det måske også vise sig, at det på grund af COVID-19 udbuddet kan forventes færre tilbud og dermed mindre konkurrence, såfremt den oprindeligt fastsatte frist opretholdes.

I blandt andet sådanne situationer som ovenfor skitseret, fremgår det af notatet, at udbudsproceduren kan forlænges. I kan læse mere om dette emne her

Fremtidige entreprisekontrakter skal have tilføjelser på grund af COVID-19

Der er intet til hinder for, at der på nuværende tidspunkt indgås nye entrepriseaftaler, men det vil være vanskeligt efterfølgende at påberåbe sig COVID-19 som "force majeure".

Det skyldes simpelthen at COVID-19 ikke længere er upåregnelig for entrepriseaftalens parter.

Det anbefales derfor, at man fremover i forbindelse med indgåelse af aftaler, tager fremover stilling til hvordan eventuelle fremadrettede corona virus relaterede forsinkelser skal håndteres, såvel tidsmæssigt som økonomisk.

Såfremt man har Særlige Betingelser/Fælles Betingelser der fx anvendes ved indgåelse af aftaler med underentreprenør skal disse også tilrettes det nye verdensbillede.

COVID-19  og dagbodskrav 

Fremtidige entreprisekonteakter skal have tilføjelser på grund af COVID-19

Har man som entreprenør krav på at bygherrens eventuelle dagbodskrav skal suspenderes, fordi ens forsinkelse skyldes COVID-19?

Indtræder forsinkelse md en aftalt dagbodsbelagt termin uden at entreprenøren samtidig har ret til tidsfristforlængelse, vil bygherren umiddelbart kunne kræve dagbod.

Det skal dog bemærkes, at Økonomistyrelsen den 18. marts 2020, har opfordret alle statslige institutioner til at "udvise fleksibilitet, hvis leverandøren fx bliver forsinket som følge af COVID-19."

Det fremgår endvidere af aftalepapiret fra den hjælpepakke som Regeringen præsenterede den 19. marts 2020, at der vil blive givet mulighed for, at staten kan "undlade at gøre misligholdelses-bestemmelser (fx krav om betaling af bod for forsinkelse) gældende overfor leverandører til staten, hvis misligholdelsen kan henføres til COVID-19".

Det fremgår også af aftalepapiret, at "Regeringen vil gå i dialog med KL og Danske Regioner om mulighederne for en tilsvarende håndtering i kommuner og regioner".

Så husk derfor, at hvis en entreprise, der i øjeblikket udføres for en offentlig bygherre, bliver dagbodsbelagt er der mulighed at dagboden udskydes, hvis forsinkelsen skyldes følger fra COVID-19. Læs mere her