Kendelser

Det fremgik af et udbudsbrev, at man som tilbudsgiver”skulle vedlægge 3 relevante referencer inden for de sidste 5 år fra projekter med samme faglige relevans og kompleksitet”.

En tilbudsgiver der afgav tilbud, havde ikke vedlagt en referenceliste, og hans tilbud blev derfor afvist som ukonditionsmæssigt.

Klagenævnet for Udbud kom til samme resultat.

I forbindelse med afgivelsen af sit tilbud, påstod entreprenøren efterfølgende, at han sammen med sit tilbud, havde vedlagt en reklamefolder samt en referenceliste.

Udbyder derimod oplyste overfor Klagenævnet, at der sammen med tilbuddet var vedlagt en reklamefolder, og først efter tilbudsfristens udløb, modtog man en referenceliste.

I en sådan sag som denne, er det tilbudsgiver der skal løfte bevisbyrden – altså bevise at hans tilbud var vedlagte oplysning om referencer som fastsat i udbudsbetingelserne.

Og Klagenævnet fandt ikke, at tilbudsgiver havde løftet bevisbyrden – det var således korrekt, at tilbudsgivers tilbud var blevet afvist som ukonditionsmæssigt.

I forbindelse med udbud af den nye ”UN City” i København, havde Udenrigsministeriet modtaget rådgivning fra en af de virksomheder, der efterfølgende var blevet prækvalificeret.

Det klagede en af de øvrige prækvalificcerede tilbudsgivere over til Klagenævnet for Udbud.

Påstanden gik ud på, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet overholdt, idet en tilbudsgiver, der også var blevet prækvalificeret, mente at indklagede havde opnået en konkurrencefordel i forhold til de øvrige tilbudsgivere, ved at have rådgivet Udenrigsministeriet med en ”behovsanalyse” forud for prækvalifikationen/udbuddet.

Klagenævnet afviste, at ligebehandlingsprincppet ikke var blevet overholdt. Dels fordi, det forhold, at en virksomhed har ydet rådgivning i forbindelse med undersøgelser forud for et udbud, ikke i sig selv afskærer den pågældende virksomhed for efterfølgende at afgive et tilbud. Og dels fordi der i den pågældende sag var tale om, at de undersøgelser samt rådgivning, som den indklagede virksomhed havde foretaget, var blevet udleveret sammen med udbudsbetingelserne.

Dermed var en eventuel konkurrencefordel udlignet.

Ved en licitation var fristen for afgivelse af tilbud den 24. marts kl. 11:00.En af tilbudsgiverne var forsinket, og han kontaktede derfor udbyder, og spurgte om fristen kunne udskydes et kvarter.

Dette ønske imødekom udbyder, men beslutningen herom blev først meddelt til de bydende 11:02.Hermed blev Tilbudslovens regler overtrådt.

Vejle Amt skulle have bygget en ny omfartsvej og anlæggelsen af denne blev udbudt i licitation.Fristen for aflevering af bud var den 24. Marts kl. 11:00. På dette tidspunkt var repræsentanterne fra 7 entreprenørfirmaer mødt og afventede åbning af de afleverede bud.

Kl. 11:02 meddelte udbyder, at tilbudsgivningen blev udsat til kl. 11:15. Begrundelsen var et en tilbudsgiver var blevet opholdt i trafikken. De 7 fremmødte repræsentanter protesterede over at tilbudsgivningen blev udsat, efter at åbningstidspunktet kl. 11:00 var passeret. Vejle Amt fastholdt imidlertid beslutningen om udsættelse og afholdt licitationen kl. 11:15.

Og vinderen af licitationen blev den entreprenør der havde bedt om - og fået - udsættelse. Dette medførte at en af de andre bydende indbragte sagen for Klagenævnet, som meddelte følgende:

Den bydende, som Vejle Amt efterfølgende valgte at indgå kontrakt med, afleverede efter accept fra Vejle Amt sit tilbud, efter at det tidspunkt for aflevering af tilbud, der var fastsat i licitationsbetingelserne, var indtrådt.

Der er ikke efter reglerne i Tilbudsloven tilladt, at tage tilbud i betragtning, som er indleveret efter den i licitationsbetingelserne fastsatte frist for aflevering af tilbud.

Derudover kan en udbyder ikke efter reglerne i Tilbudsloven – efter at et licitationstidspunkt er indtrådt – udsætte licitationen. Det kan udbyder heller ikke selvom de fremmødte bydende accepterer det.

Endnu en gang har Klagenævnet for Udbud afgjort, at man i et udbud ikke må henvise til bestemte fabrikater, når det er muligt at beskrive, hvad der ønskes.

Viborg Kommune havde i forbindelse med udbud af et nyt Rådhus i udbudsmaterialet i et betydeligt omfang, foreskrevet anvendelsen af bestemte fabrikater.

En leverandør af vinduer klagede over, at Viborg Kommune ønskede et bestemt vinduesmærke, og Klagenævnet gav leverandøren medhold i, at Viborg Kommune havde handlet i strid med udbudsreglerne, ved at have foreskrevet et bestemt fabrikat.

Det fremgår nemlig af Udbudsdirektivets artikel 23 stk. 8:

”Med mindre kontraktens genstand gør det berettiget, må de tekniske specifikationer ikke angive et bestemt fabrikat, en bestemt oprindelse eller en bestemt fremstillingsproces, og de må ikke henvise til et bestemt mærke, et bestemt patent, eller en bestemt type, til en bestemt oprindelse eller en bestemt produktion med det resultat, at visse virksomheder eller produkter favoriseres eller elimineres. En sådan angivelse eller henvisning er undtagelsesvis tilladt, hvis en tilstrækkelig nøjagtig og forståelig beskrivelse af kontraktens genstand ikke kan lade sig gøre ved anvendelse af stk. 3 og 4; en sådan angivelse eller henvisning skal efterfølges af udtrykket ”eller tilsvarende”.

Når tildelingskriteriet er det økonomisk mest fordelagtige tilbud, skal man efterfølgende vægte delkriterierne, sådan som det fremgår af udbudsmaterialet.

En kommune have udbudt et nyt løn og vederlagssystem hvor tildelingskriteriet var det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Kommunen havde blandt andet fastsat ”kravsopfyldelse” med en vægtning på 45% og tidsplan med en vægtning på 10%.

Til underkriteriet ”kravsopfyldelse” havde man endvidere fastsat nogle delkriterier.

Klager klagede blandt andet over, at kommunen havde handlet i strid med ligebehandlings princippet og gennemsigtighedsprincippet, ved under evalueringen at have vægtet delkriterierne, på en måde, der ikke var fastsat i udbudsbetingelserne.

Det kommunen havde gjort var blandt andet at fastsat et underkriterium, der ikke var egnet til at identificere det økonomisk mest fordelagtige tilbud.

Klagenævnet for Udbud gav klager medhold i blandt andet ovennævnte og den pågældende kommune var nok klar over, at der var ”ugler i mosen”, idet kommunen selv havde annulleret udbuddet, da der blev klaget til Klagenævnet for Udbud.

En advokat klagede på vej en klient over, at en privat virksomhed i forbindelse med et udbud, ikke havde overholdt reglerne i tilbudsloven.

En privat virksomhed udbød et byggeri i begrænset licitation og indgik senere kontrakt om byggeriet med en virksomhed, der ikke havde afgivet tilbud under licitationen.

En advokat klagede på vegne en virksomhed, der havde afgivet tilbud under licitationen, over en række forhold, ved den afholdte licitation. Advokaten mente blandt andet, at tilbudslovens regler ikke var blevet overholdt og krævede på vegne sin klient en erstatning for tabt dækningsbidrag.

Imidlertid har Tilbudsloven siden 2005 ikke været gældende for private bygherrer. Dog kan man som privat udbyder i sit udbudsmateriale tilkendegive, at hele tilbudsloven eller nærmere præciserede dele af tilbudsloven, skal være gældende for et udbud.

Klagenævnet henviste i sin kendelse til, at udbuddet ikke var omfattet af tilbudslovens regler, da der var tale om en privat bygherre og derudover fremgik det ikke af licitationsbetingelserne, at tilbudsloven eller nærmere angivne regler i tilbudsloven, skulle være gældende for den pågældende byggesag.
Klagenævnet afviste derfor advokatens klage.