Konference Landdistrikter

Fællesskabsøkonomier - Kooperativer og udvikling i landdistrikterne

Kooperationen inviterer til Landdistriktskonference 28. februar 2018. Konferencen sætter fokus på, hvordan fællesskabsøkonomier skaber lokal udvikling i landdistrikterne i form af arbejdspladser, salg af lokale produkter, øget fællesskabsfølelse og solidaritet, og hvilke perspektiver der er for fremtiden. 

I samarbejde med lokale aktører har Kooperationen i efteråret 2017 afholdt workshops på Bornholm og på Sjælland. Formålet med disse workshops har været at inspirere og give viden til deltagerne om opstart af fællesskabsøkonomier, som fx kooperativer, andelsselskaber og foreninger. I begge workshops har emnerne været centreret om lokale fødevarer – både produktion og forarbejdning med særligt fokus på unges deltagelse og aktive indsatser i fællesskabsøkonomierne. Der planlægges endnu en workshop i det nordvestlige Jylland.

Programmet for konferencen er sammensat, så vi får helt nye og spændende forskningsresultater for fællesskabsøkonomiernes reelle betydning for den lokale udvikling. Vi begynder med en undersøgelse lavet af CFL af to konkrete cases, nemlig Thorupstrand Kystfiskerlaug og Hertha Levefællesskab. Undersøgelsen har afdækket de konkrete afledte positive og negative effekter af fællesskabsøkonomierne i forhold til den lokale udvikling. Vi vil også komme ind på erfaringerne fra de andelsejede lokale brugser og Mejeriet Thise som et meget succesfyldt andelsselskab. Dernæst hæver vi blikket op og får et indlæg om den generelle betydning af fællesskabsøkonomiernes virke. Efter en spændende paneldebat med deltagelse af konkrete kooperative tiltag og politikere slutter vi af med et indlæg om fællesskaber og deres betydning for vores liv og samfund.

På konferencen vil andelsorganiseringer, fællesskaber, meningsdannere, forskere og politikere komme med indlæg. Vi afsætter god tid til debat for at blive klogere på det forpligtende fællesskabs betydning for lokal udvikling i landdistrikterne. Se program her

For yderligere information kontakt:

Kirsten Malling Olsen på telefon 25 47 65 62 eller kirsten@mallingo.dk 
Elsa Brander på telefon 33 55 77 44 eller eb@kooperationen.dk 

Tidspunkt: Onsdag den 28. februar 2018 kl. 10.00 til 16.00.
Sted: Langsøhus, Vestre Ringvej 51, 8600 Silkeborg.
Tilmeldingsfrist: Fredag den 16. februar 2018. 

Pris: Deltagelse er gratis for såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Ved manglende afbud opkræves dog et gebyr herfor på kr. 500. 

Tilmelding Landdistriktskonference