Hvad får vi ud af fællesskabet?
Formålet med Kooperationens iværksætternetværk er at skabe de bedste rammer for at iværksættere kan udvikle deres ideer og møde ligesindede. Her vil du få viden, praktisk rådgivning, inspiration og sparring på problemstillinger vedrørende og sociale og kooperativt iværksætteri.
Vi mødes cirka fire gange årligt og netværket er et åbent, gratis tilbud til både medlemmer og ikke-medlemmer. Netværkets målgruppe er personer, der allerede har startet eller er langt i processen med at starte egen kooperativ eller socialøkonomisk virksomhed. På møderne lægges der vægt på erfaringsudveksling relateret til konkrete virksomhedscases.
Det er netværkets medlemmer, som selv bestemmer relevante temaer og problemstillinger de ønsker fokus på og hjælp til. Temaerne kan blandt andet være:
- Ledelsesudfordringer og ledelsesværktøjer
- Forretningsmodeller
- Konkrete virksomhedscases
- Håndtering af uddannelse
- Udvikling og motivation af medarbejdere
- Deltagernes personlige erfaringer
Kooperationen er vært og facilitator og hjælper med den praktiske planlægning og afvikling. Møderne er fra kl. 15.00-17.00. Deltagelsen er gratis.
Ring eller skriv til os, hvis du ønsker at blive en del af netværket. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev, hvis du vil holde dig orienteret om kommende arrangementer.
Susanne Westhausen | |
Adm. direktør af Kooperationen |