Lysner det nu for rimelighedskravet?

23. november 2017

Satspuljeaftalen lover yderligere forsøg med rimelighedskravet for udsatte på kontanthjælp. Samtidig er emnet på dagsordenen i Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst.

Det såkaldte ”rimelighedskrav”, der sætter begrænsninger for andelen af ansatte på særlige vilkår i en virksomhed, er igen i det politiske søgelys. Mens kravet i udgangspunktet er ”rimeligt”, mener mange, at de konkrete bestemmelser i dag er skruet sammen på hel urimelig vis. Dette gælder særligt for socialøkonomiske virksomheder, der hindres unødigt i deres arbejde med at bringe udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet

Socialøkonomisk perspektiver i satspuljeaftalen

I den netop vedtagne aftale om satspuljen har aftalepartierne over tre år afsat 87,5 mio. kr. til en indsats, der skal hjælpe de mest syge og udsatte kontanthjælpsmodtagere samt borgere på ressourceforløb. Forhåbentligt vil indsatsen, der igangsættes med kommunal medfinansiering og ud fra en investeringstankegang, også komme de socialøkonomiske virksomheders arbejde til gode.

I tillæg til de afsatte midler indeholder aftalen følgende formulering omkring rimelighedskravet:

”Aftalepartierne er endvidere enige om i januar 2018 at drøfte, hvordan der kan etableres yderligere forsøg med rimelighedskravet og omfanget af aktivering for udsatte på kontanthjælp, der er fritaget for 225-timers reglen, ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, når de er på en virksomhed, der er registreret og opfylder de ved lov fastsatte krav som socialøkonomisk virksomhed. Der skal i den forbindelse ses på urimelige barrierer for offentlige og private virksomheders arbejde med at inkludere udsatte borgere.”

Læs hele aftalen her.

God timing

Formuleringerne i satspuljeaftalen kan synes særligt opløftende set i lyset af, at rimelighedskravet i de seneste måneder har været under luppen i en særligt nedsat arbejdsgruppe under Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst. I denne forbindelse har Kooperationen spillet ind med løsningsforslag samt konkrete eksempler på, hvordan rimelighedskravet hindrer vores socialøkonomiske medlemsvirksomheders gode arbejde.

Vi mener, at registrerede socialøkonomiske virksomheder med fordel kan fritages for rimelighedskravet. Samtidig bør der foretages justeringer, der kan gælde mere bredt. Fx ved at tælle timer i stedet for CPR-numre, sådan at 1 plads = 37 timer, men kan besættes af flere ledige på færre timer. Og ved at tælle ansatte i fleksjob med som ansatte på ordinære vilkår.

Plager rimelighedskravet dig?

Har du input til vores arbejde med at påvirke rimelighedskravet, så skriv til ubk@kooperationen.dk

Hvad er rimelighedskravet?

Du kan læse mere om rimelighedskravet i dette vejledningsark.